Havrevangen

Nedenfor kan du se flere billeder fra Havrevangen. Der er også information om Havrevangen

Havrevangen ligger i Hillerød vest, Sophienborg-området. Havrevangen er en almen boligafdeling, som er en del af Frederiksborg boligselskab. Afdelingen består af 5 stokke med i alt 50 lejemål. 
Bebyggelsen er udlagt på det skrånende terræn, der vender ud mod C.F. Tietgens gamle Sophienborg gård, senere ombygget Sophienborgskolen. De 5 stokke ligger omkring et fælleshus, med græsplæner mellem stokkene og enkeltstående træer, samt en adgangsallé på tværs af blokkene med parkering.
Boliger i stueetagen har private haver, medens boliger i 1. sal har mindre altaner. Fælleshuset rummer vaskeri, ejendomskontor og beboerlokale. Byggeriet er gennemført som forsøgsbyggeri med energibesparende foranstaltninger som luftsolfangere og solvarmevægge. Havrevangen er bygget i 1994.

Bebyggelsen blev planlagt ud fra kommunens ideer om at give området et grønt og åbent præg og fremstå som et parkagig længebebyggelse med 5 længer i henholdsvis 2 og 1 1/2 etager.

Længerne er placeret omkring en central nord-sydgående alle, der forbinder runskørsel med en sø for enden af stien. Allen indholder alle parkeringspladser samt fælleshuse.

Tagets store udhæng samt luftsolfangerne på topnnen af tagene er det mrkante arketektoniske træk, ligesom de cedertræsbelagte facader er med til at give bebyggelsen præg. Tagene er mørkegrå metaltage, mens cedertræsbeklædningen, der, når den er ny, har en rødlig farve, og med tiden ændrer over i det grålige.

Havrevangen, der indeholder 50 boliger fordelt med 18 2-rums boliger, 26 3-rums boliger og 6 4-rums boliger, har alle indvending bryggers, hvor der er forberedt for vaskemaskine. Alle lejligheder har åbent køkken og kombineret spise- og opholdsstue. Lejlighederne vedligeholdes løbende og 2013/2014 får f.eks. alle lejligheder nyt køkken.

Hvis du vil vide mere: se siden nyttige links: Nyttige link

 

Havrevangen ligger kun 10 minutter fra Slottet.
Vi har et velholdt og pænt fælleshus. Se link til venstre på siden.